Månedens morblogger #6: Incredibaby

Åh, smukke Sanne! Sanne blogger på Incredibaby om hendes søde drenge, shopping, beauty og det helt almindelige hverdagsliv, som hun deler med sin mand og to dejlige drenge. Sanne er virkelig pæn og altid well-dressed, noget som vi på Momster-kontoret misunder hende en smule for. Læs mere her, hvorfor Sanne er månedens morblogger.

Lidt om Incredibaby og Sanne

Sanne er 28 år og arbejder som Webshop Manager for b.young. Udover et fuldtidsjob har hun også hus, mand og børn. Sammen med sin mand, Mads, har de to sønner, Elliot og Elton, som er henholdsvis 3,5 år og 2 år – og Sanne synes selv, de er vældig søde, og vi kunne ikke være mere enige! Vi elsker deres lyse hår, små kinder og deres balladeblik i øjnene.

Som hun selv skriver det, så er bloggen hendes frirum, hvor hun kan dele sine meninger og tanker på skrift med sine læsere. Hun blogger om alt fra morlivet til beauty – og der er altid god inspiration at finde på hendes blog og Instagram, @sanneagersnap.

Lidt-af-det-hele-blogger

Men Sanne er også meget mere end børn og moderskab. Hun elsker beauty, mode, interiør, bolig og karriere. Hun er en all-around-blogger, og hun inspirerer med sin gode stil og søde smil. Lige nu kan du følge med i familiens husbyggeri, hvor de har købt en stor byggegrund, og nu skal opføre deres drømmehus.

Og derfor elsker vi at følge med hos Incredibaby, fordi hun viser, hvordan hun balancerer det at være mor, karrierekvinde, kone, husbygger, beauty- og modeblogger og meget, meget mere! Så kære Sanne, tillykke med titlen som Månedens Morblogger. Vi glæder os til at følge med i jeres kommende husbyggeri og dit online univers’ udvikling.


Hver måned kårer vi månedens morblogger. Det er en mor, der har udmærket sig særligt, ved fx at være hudløst ærlig, ved at have noget på hjerte, ved at tage smukke billeder eller måske noget helt fjerde. Det vigtige er, at månedens morblogger skiller sig ud ved at skabe et univers, som vi simpelthen bare følge. Det er Momster-redaktionen, der udvælger månedens morblogger, men du er meget velkommen til at nominere en morblogger, du synes, gør det særligt godt ved at sende en mail til MNR@momster.dk, med en begrundelse af din nominering.

Skriv et svar