Fem stærke råd til gode billeder på din blog

Af Esme Emma Sutcu

Billeder. Dette punkt kan jeg ikke understrege vigtigheden nok af. Blogging er en visuel platform, så billeder har en høj værdi – måske den højeste. Derfor er det værd at tænke over, hvilke billeder du sætter ind i dit blogindlæg, og hvordan du optimerer dem. Jeg kan ikke trylle dig til en professionel fotograf. Men jeg kan give dig nogle gode og realistiske råd til, hvordan du opper dit billed-game et par niveauer. 

I et blogindlæg handler det ikke om “jo flere billeder desto bedre”. Tværtimod. Et enkelt, men godt billede, er bedre end 8 semi-dårlige. Hellere at bruge lidt ekstra tid på det ene billede, end bare at smække end masse. For det er vigtigt, at det visuelle fungerer. Det kan nemlig tage dit niveau fra average til superb. Når du nu har brugt så meget tid på indholdet, så må detaljerne også gerne sidde lige i skabet, ik?

Og du kan sagtens naile billederne, hvis du følger mine råd i denne mini-serie, som sætter fokus på: 

  1. Blogindlæg
  2. Læsere
  3. Billeder
  4. Sidevisninger

Fem stærke råd til gode billeder på din blog

Det skal ikke være kompliceret at få gode billeder ind på sin blog. Det lover jeg. Mine fem gode råd er til dig, der ikke er professionel og blot har en smart phone til at fange ungernes dejligste øjeblikke.

  1. / DAGSLYS
    Tager du billeder med en smartphone, skal det helst gøres ved så meget dagslys som muligt. Gå helst udenfor og tag billedet. Er du indenfor, så sørg for at placere dig ved vinduerne. Er der ingen vinduer, og det er aften, så vent til næste morgen.
  2. / FILTER
    Når jeg skriver filter, så handler ikke om at få hundenæse på billederne eller at photoshoppe til ugenkendelighed. Men det handler om at have et bestemt visuelt udtryk på dine billeder. På den måde kan du skabe dit eget univers. Hvis du ser de lækre feeds, der er på instagram, så har de altid en bestemt tone over sig. Jeg anbefaler appen VSCO. Der er en tonsvis af gratis filtre der. Vælg din favorit og læg det på samtlige billeder. Det er gratis og hæver dit niveau markant. Dit udtryk kan også være fuldstændig filterløst. Men sørg alligevel for, at du tager billeder i dagslys så kvaliteten er god.
  3. / STØRRELSEN
    Sørg for at dine billeder har samme størrelse over hele bloggen. Det kan godt skurre i mine øjne, når det øverste er småt og det i midten er mellem og det nederste er småt. Jeg kan godt lide, når der er en rød tråd og der er taget et bevidst valg omkring billede-og-tekst-ratioen.
  4. / FÅ BILLEDER
    Det kan blive for meget af det gode med for mange billeder. Behold dynamikken i din blog, ved at have enkelte gode billeder samt godt tekst. Du skal også passe på med ikke at sætte dig selv i for stort et arbejde, med at uploade alle de billeder og så derefter at sætte dem ind. Hellere at der er få gode billeder af en børnefødselsdag fx end for mange. Og læg aldrig flere billeder op af det samme motiv, det blir sjusket. Tre billeder per blogindlæg er nok for mig. Keep It Simple og Less Is More er nøgleordene.
  5. / DETALJER
    Hvis du fx nøjes med tre billeder, så start med et helhedsbillede, så man kan se hele festen. Det andet kan så være med detaljerne fra bordopdækningen. Og det sidste skal være glade børn. Personality i billeder er meget vigtigt. Ellers kan det ligne et magasin-shoot. Og jeg vil hellere se mennesker og real life action, når jeg besøger din blog.
  6. / ET EKSTRA RÅD -> INSPIRATION
    Det er en rigtig god ide at gå ind på de store blogs og se, hvordan de gør. Her kan du få en fornemmelse for, hvordan de har stillet kameraet eller telefonen, hvad der er i billedet og hvordan tingene er opstillet, så de virker ægte og naturlige. For hvordan tager man lige det helt gode billede af et opdækket bord? Prøv at se, hvordan Cathrine fra Rock Paper Dresses gør lige her.

 

Læs med i næste uge, hvor det fjerde og sidste indlæg i denne serie, har fokus på, hvordan du får flere sidevisninger på din blog.

Skriv et svar