Fem stærke råd til at få flere læsere på din blog

Af Esme Emma Sutcu

Hvordan får jeg flere læsere på min blog?

Dette spørgsmål har ALLE bloggere stillet sig selv på et eller andet tidspunkt. Selvom du er en stor blogger i dag, har du stensikkert tænkt tanken: hvordan får jeg flere læsere herover i mit univers. I hvert fald i begyndelsen af din blogkarriere. Jeg har i dette indlæg samlet mine fem stærke råd til at få løst denne opgave.

Der er ingen skam i, at ville have flere læsere. Selvom det ikke er den primære grund til, at du blogger, så er det fuldstændig naturligt, du ønsker, at flere får glæde af de mange timer, du har investeret i din blog. Når du skriver dine indlæg, vil du have nogen at “tale til”. Forståeligt nok. Ingen synes, det er sjovt at tale med sig selv, ik?

I sidste uge skrev jeg om at skrive gode blogindlæg. Så det kan du jo til fingerspidserne og har i mellemtiden spyttet en masse gode indlæg ud. Nu er det så på tide at få de læsere over til dig.

Og det kan du sagtens, hvis du følger mine råd i denne mini-serie, som sætter fokus på: 

  1. Blogindlæg
  2. Læsere
  3. Billeder
  4. Sidevisninger

Fem stærke råd til at flere læsere på din blog

Der er ingen nemme løsninger på, hvordan du får folk i spandevis over til din blog. Så er det sagt med det samme. Men jeg har i alle de år, som jeg har arbejdet med blogs, gjort mig en del erfaringer. Så dem vil jeg hermed dele med dig. For det kan nemlig lade sig gøre at få flere læsere, hvis man går struktureret til værks.

  1. DINE SOCIALE MEDIER 
    Sørg for at lave et opslag på din Facebook og din Instagram, at du har et nyt, friskt blogindlæg. De store bloggere sørger for, at “afsløre” tingene på deres blogs, men tease om det på deres some-kanaler. Hermed bliver man som læser så nysgerrig på set uppet, at man går ind på bloggen for at få sit pay of.
  2. FACEBOOKGRUPPER
    Ligesom alle andre mødre, er du sikkert medlem af alverdens mødregrupper, kvindegrupper osv på Facebook. Her efterspørges ofte gode råd fra alt mellem flyverdragter og kageopskrifter. Her er det kun nærliggende, at du indsætter et link til et indlæg, du netop lavede i sidste uge med en opskrift på den lækreste og saftigste gulerodkage. Gør det dog kun som en service-oplysning og undgå at spamme randomly med din blog, det kan give beslag.
  3. GÆSTEBLOGGING
    Lav en aftale med en anden blogger om, at i skal skrive et indlæg hos hinanden. Eller at du bidrager med et indlæg hos hende. Sørg dog for at gøre din research, så du virkelig forstår dennes blog. Og smid så din generthed i skraldespanden og send personen en mail om et emne på et blogindlæg, som hun ville sætte pris på, at du skrev til hendes blog. Du kan også bede andre bloggere om at skrive et gæsteindlæg hos dig. Her er det vigtigt, du gør det så nemt for vedkommende som muligt. Specificér, hvad du ønsker og send gerne personen 3-5 spørgsmål, du ønsker besvaret. Jo nemmere det er, desto større chance er der for, de vil sige ja. Også de store bloggere.
  4. SÆRLIGT INDHOLD
    Skriv indlæg, der er særlige. Det skal ikke nødvendigvis være originalt eller unikt, for come on vi er ikke alle født som unicorns. Men vi har alle hver især et særligt liv. Sæt udgangspunkt i det og vær dig selv. Skriv om dine tanker, følelser og ønsker og drømme. Skriv også om nederlag, skuffelser og overforbrug af fredagsslik. Det er nærmest ligegyldigt, bare du er autentisk og tro mod dig selv. Det lyder cheesy, men det er den rene sandhed.
  5. UDVID
    Udvid din platform til også at være på youtube, pinterest og evt podcast. Vlogging er virkelig stærkt disse dage, og podcast er også enormt tilgængeligt rent teknisk. Og så skal du tjekke Pinterest ud. Det er nemlig ikke kun for de bloggere, der er kreative. Det er et kæmpe univers, der også indeholder tankestrømme og gode historier.

 

Læs med i næste uge, hvor fokus er billeder på din blog.