Månedens morblogger #3: Julie-Elsebeth

Julie-Elsebeth er november måneds morblogger
Julie-Elsebeth er november måneds morblogger

Af Redaktionen

Julie-Elsebeth er sådan en type, som vi alle sammen misunder en lille smule. Hun er smuk og sjov, mor til den sødeste unge – og så skriver hun med en sådan indlevelse, at man føler, at det ikke kun er Julie-Elsebeths eget liv, hun beskriver, men også læserens liv. Og det er netop derfor, Julie-Elsebeth er november månedes morblogger.

Julie-Elsebeth sammen med sin smukke familie
Julie-Elsebeth sammen med sin smukke familie

Mennesket bag

Julie-Elsebeth er digital redaktør og journalist, mor til verdens mest nuttede baby, Homie AKA Inge, og kæreste med den flotte Arne AKA Anders. Hun ser bragende godt ud i en bikini, hun bander lige tilpas meget og så besidder hun en kæmpe portion selvironi. Hun er fx ikke bange for at indrømme, at det måske ikke er alle hendes karaktertræk, som er lige charmerende, hvilket hun med humor udpensler i indlægget Mine 9 dårligste karaktertræk og 10 ikke særlig seje ting, som jeg gør. Hun synes fx grundlæggende altid, at hendes egne idéer er bedst, ligesom hun er stædig udover alle grænser. Men det er ikke kun, når det kommer til sig selv, at Julie-Elsebeth er ærlig. Hun rammer også hovedet på sømmet, når hun beskriver, hvordan det er at være mor – fx at hun godt kunne undvære sit barn én dag. Hos Julie-Elsebeth finder du altså masser af ærlighed og selvironi. Momster approves!

Derfor elsker vi at følge med

Og hvorfor elsker vi så at følge med hos Julie-Elsebeth? Ovenstående burde være nok i sig selv, men i virkeligheden hænger det nok også sammen med, at Julie-Elsebeth ikke maler det typiske Instagram-glansbillede. Følger du Julie-Elsebeth på Instagram, bliver du rigtignok præsenteret for smukke billeder med smukke motiver og lyssætning, men det, hun især kan, er at fange os med sine sjove captions under hvert billede. Julie-Elsebeth formår at skille sig ud og at hive Instagram helt derned, hvor vi kan mærke mennesket bag skærmen. Det må da være opskriften på succes! Så kære Julie-Elsebeth, stort tillykke med din titel som november måneds morblogger. Vi glæder os meget til at følge med i din fremtidige bloggerrejse.

_ _ _ _ _ _

Hver måned kårer vi månedens morblogger. Det er en mor, der har udmærket sig særligt, ved fx at være hudløst ærlig, ved at have noget på hjerte, ved at tage smukke billeder eller måske noget helt fjerde. Det vigtige er, at månedens morblogger skiller sig ud ved at skabe et univers, som vi simpelthen bare følge. Her på Momster debatterer vi jævnligt, hvilke morbloggere der imponerer os, så derfor fandt vi på at lave denne serie og dele den med os. Det er Momster-redaktionen, der udvælger månedens morblogger, men du er meget velkommen til at nominere en morblogger, du synes, gør det særligt godt ved at sende en mail til MNR@momster.dk, med en begrundelse af din nominering.

Skriv et svar