Fødselsberetning #15: Sugekoppens bivirkninger

Michelles gravide mave

Af Redaktionen og Michelle

Denne fødselsberetning er skrevet af Michelle, som ønsker at sprede ordet om, at en fødsel med sugekop ikke altid er uden bivirkninger. Sådan en fødsel kan nemlig både være ekstra smertefuld og have større konsekvenser for barnet, end man lige regner med. Læs med her.

Forventninger

Da dette er mit/vores første barn, så havde jeg ingen idé om hvordan det hele skulle gå. Denne graviditet var ikke planlagt, og vores lille peanut blev opdaget dagen efter et huskøb og dagen før én uges ferie til Spanien. Så midt i glæden og feriehumøret, kom de to streger på testen som et chok og glæde for os. Min graviditet var hård og smertefuldt. 9 måneder med bækkenløsning, opkast, smerter i hoften og næseblod, så jeg så frem til termins datoen den 6.4.18, men jeg var også utrolig spændt på fødslen.

Mulig svangerskabsforgiftning

Det hele startede tirsdag den 27/3.18. Efter en almindelig jordemoderkonsultation blev vi sendt videre til Hjørring sygehus, da blodtrykket var højt og benene var fuld af væske. Efter et par timer blev vi sendt hjem med melding om, at jeg var 1 cm åben med en livmoderhals på 2 cm. Vi fik besked på at komme igen fredag den 30/3.18, da jeg skulle tjekkes for svangerskabsforgiftning. Da vi kom tilbage var jeg yderligere åben 2 cm og havde ingen livmoderhals. Jeg havde veer, men ikke regelmæssigt. Vi tog hjem og weekenden igennem havde jeg veer, men de kom med lange mellemrum. Da vi havde kendt jordemoderordning, holdte min jordemoder sig informeret i løbet af weekenden, og lørdag aften kom hun hjem til os og undersøgte mig igen. Der var ikke sket yderligere fremgang. Søndag den 1/4.18 aftaler vi, at hun kommer to gange og laver hindeløsning, da jeg har haft en graviditet med en del gener og en træt krop.

Veerne starter

Efter første hindeløsning om morgen kommer der veer og de kan mærkes. Jeg er 4 cm åben. kl 17 laves der en igen – en halv time efter ryger noget af vandet. 18.30 bliver vi indlagt.  Jeg kommer i badekar og får slappet af der indtil kl 21 hvor resten af vandet fra den anden hinde bliver taget.

Herfra er det et smertehelvede for mig. Jeg kunne ikke kontrollere min vejrtrækning, og jeg kunne slet ikke se positivt på smerten. Jeg råbte ofte “nej, jeg vil ikke” og “det gør ondt” osv. Jeg kunne ikke ligge ned eller stå op. Jeg kommer så i badekar igen og får lattergas. Dette tager mit fokus fra smerten og jeg kan nemmere være i det. Kl. 22 var jeg allerede 8 cm åben og havde pressetrang. Min jordemoder og kæreste var så gode til at guide mig, da jeg var allermest ude af den og ikke kunne styre min smerte. Jeg kommer op og gå igen og skal så op til fødelejet. Herfra går der lang tid, før vores pige kommer til verden, da hun ligger skævt, med hovedet til højre og jeg har smalt bækken. Der prøves med forskellige måder at ligge på, jeg kommer op og stå ved prædikestolen, der bliver givet reboza, akupunktur og bi stik. Intet hjælper. Lidt efter midnat bliver lægen tilkaldt og der lægges en ny plan, da jeg er ved at være så udkørt, at jeg ikke kan overskue at presse og jeg kan ikke styre min krop i veerene, jeg gør mig lang i stedet for at krølle mig sammen. Lægen giver ve-drop og dette prøves i 1 time. Uden held – igen! Lægen kommer igen, og der bliver aftalt at sugekop er næste skridt, og hvis det ikke lykkedes, så skulle det være akut kejsersnit.

Sugekop

Der bliver tilkaldt de folk, der skal være der, og lægen putter sugekoppen på ved næste ve. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt, og jeg kunne slet ikke være i det – to sygeplejersker er på hver sin side og holder mit ben, min kæreste skubber mig i ryggen, så jeg laver presset. Sugekoppen ryger af, på med den igen, og ved næste pres kommer der en anden læge og trækker imens min jordemoder klipper mig 3 gange. Så kom vores pige ud, mandag den 2/4.18, kl. 03.22 blev vi forældre til vores skønne datter, som havde det så godt under hele forløbet – ingen stress eller grønt fostervand.

At miste kontrollen

Aldrig har jeg oplevet at miste kontrollen over min krop og ikke kunne styre den til at være mere fokuseret. Jeg blev holdt øje med efter fødslen, da jeg havde tabt 1.2 liter blod, og de vidste ikke, om min livmoder havde trukket sig sammen – så jeg skulle måske på operationsbordet. Men der endte jeg heldigvis ikke. Jeg endte med at blive syet i, i næsten halvanden time, og så blev vi indlagt i 3 dage til observation. Men vi har det alle godt nu.

Hjemme igen – nye udfordringer

Da vi kom hjem mødte vi udfordringen amning, da vores datter ikke ville tage på eller ammes. På sygehuset mente de, at det gik rigtig godt, og at hun tog fat, som hun skulle, men den opfattelse delte vi ikke. Vi havde en pige, der græd konstant 3 nætter i streg. Så efter lange snakke og besøg af sundhedsplejersken, er det endt med, at hun får flaske med modermælkserstatning. Vi har aldrig haft en mere glad pige efter dette, og vi selv er lettet og glade for denne beslutning.

Sugekoppens bivirkninger

Vores skønne Alberte, lidt over 2 måneder efter den hårde fødsel. Men hun har det gladeste sind og vil bare frem i livet. Selvom hun fik den hårde start på livet med sugekoppen, som har givet hende lidt mén som vi er i gang med at ordne nu.

Det, jeg ønsker med denne fortælling, er at sige, at ikke alle har et perfekt forløb med sugekop. Vi fik fortalt rosenrøde historier til både fødselsforberedelse samt fremvisning af fødegangen. Så jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig den smerte, som sugekoppen medførte. Bivirkninger på barnet fik vi fortalt, nærmeste ikke var til stede. Vores pige har så været uheldig og fået væske i baghovedet, fladt baghoved og låst nakke, der gør, at hun gylper meget. Men alt dette prøver vi at rette op på nu med hjælpemidler, børnefysioterapeut og kiropraktor. Så det hele skal nok gå -️ men jeg ville ønske, jeg havde fået disse informationer inden.

Skriv et svar