Mine gode råd til dig, hvis barn skal starte i institution

Vuggestuestart
Den dag min søn startede i vuggestue

Af Mette Normann Røddik

Det er blevet tid til, at junior skal starte i institution. Det kan være en stor omvæltning, når barnet skal vænne sig til et fremmed sted med fremmede mennesker og nye rutiner. Men hvordan håndterer man institutionsstarten bedst? Hvad gør du, når junior græder, når du skal vinke farvel?

Min søn begyndte i vuggestue i februar 2018. Jeg havde forinden haft mange bekymringer, da vi skulle gå fra den velkendte og trygge barselsboble til vuggestuelivet og adskillelse af vores symbiose. Det skulle da også vise sig, at min søn, efter to ugers tid, reagerede kraftigt på adskillelsen, hvilket betød tårer og skrig, når han skulle afleveres – og derfor også ofte et knust mor-hjerte. En helt normal situation, som dog stadig kan være svær at håndtere. Min søns vuggestueliv er dog heldigvis hammergodt i dag. Vi afleverer altid en glad dreng, der har masser af mod på hverdagen uden mor og far. Nedenfor kommer jeg derfor med nogle af de punkter, der hjalp mig og min familie igennem en vuggestuestart med en stærk efter-reaktion.

Pædagogerne er institutionernes kerne

Sørg for at få et godt samarbejde til dit barns pædagoger. Når barnet starter i institution, vil du i mange institutioner opleve, at dit barn i de første uger bliver knyttet en kontaktpædagog. Det kan være godt for barnet at knytte sig særligt til denne ene voksne, som barnet kan finde tryghed ved, når mor og far ikke er der. Sørg for at indgå i en åben dialog med fagpersonerne, og giv dem al den nødvendige information, du kan komme i tanke om: Særlige madvaner, sovevaner, allergier osv. Det er vigtigt at stole på pædagogernes faglighed. Selvom man afleverer sit dyrebareste eje hos komplet fremmede, så er lige netop disse mennesker virkelig kompetente og dygtige til at varetage og passe på vores unger. De ved, hvad de gør – stol på det!

Sæt god tid af til indkøringen

Børn er forskellige. Nogle har masser af gå-på-mod og nysgerrighed, mens andre er sensitive og har sværere ved at fordøje de mange indtryk, institutionslivet byder på. Det er ikke til at sige, hvilken reaktion barnet får. Nogle børn har superlet ved overgangen fra barselsboblen til institutionslivet, mens andre reagerer med det samme, eller måske endda med en efter-reaktion to ugers tid efter start. Det er vigtigt at have masser af tid og overskud til denne nye omvæltning, så junior oplever hele processen på den tryggeste og mest skånsomme måde, skræddersyet lige netop til dit barn. Giv dig tid og lyt til dit barns signaler.

Det er enten mor eller far, der kører ind – ikke begge

Det er en virkelig stor ting, når vores små pus starter i institution. Måske vil begge forældre gerne være med til at køre barnet ind, men det kan være mest hensigtsmæssigt, at det kun er den ene forælder, der er primus motor på opgaven. Det kan nemlig være svært nok for barnet at skulle sige farvel – og forlades – af én forælder, men pludselig at skulle forholde sig til at begge forældre går fra én, kan være en meget stor mundfuld. Det kan derfor være en god idé, hvis det kun er mor eller far, der står for at køre barnet ind.

Gå aldrig uden at sige farvel – og lad ikke barnet se, hvis du er utryg

Det kan være fristende at liste væk, når det ligner, at barnet har det godt og leger fint, men dette er – ifølge min erfaring – et absolut no go! Det er supervigtigt at sige ordentligt farvel til sit barn, så barnet oplever, at du går – også selvom barnet begynder at græde. På denne måde føler barnet ikke, at det pludselig er blevet forladt, men du har i stedet ‘aftalt’ med barnet, at nu skal det være her, og nu er det pædagogen, der passer på det. Udstrål, at situationen er okay. Smil imens du vinker farvel til dit barn, også selvom du må fake det. Dit barn må ikke se, at du er ked af det, for så signalerer du, at situationen er utryg, og det kan smitte af på barnet.

Træk ikke pinen ud – og vær konsekvent

Det er mandag morgen, du skal aflevere junior i institution, men junior har en dårlig morgen og bliver meget ked, når I skal til at sige farvel. Junior klamrer sig til dig og græder. Børn er selvfølgelig forskellige, og det er ikke sikkert, at dette råd virker for alle, men her hos os, har det uden tvivl virket ikke at trække pinen ud ved at blive ekstra sammen med barnet. Det virker i stedet lidt som et plaster, der skal rives af – der går nemlig ikke mere end to sekunder efter mor er gået, så er alt godt igen: Ude af øje, ude af sind. Det er selvfølgelig ikke fordi, vi afleverer et barn der bare græder og græder og græder helt hysterisk – vi prøver som udgangspunkt altid at berolige og trøste, men nogle morgener er bare svære. Derfor er det også superdejligt, at der altid er en tryg pædagogfavn, som junior kan finde trøst ved. Det er samtidig vigtigt at være konsekvent. Har du først vinket farvel, så betyder det farvel. Du går ikke tilbage, fordi barnet bliver ked. Hvis du begynder at gå tilbage, viser du barnet, at situationen ikke er okay, og det kan gøre barnet meget utrygt.

Navnesutter og suttesnor

Et lidt mere praktisk punkt: Bruger dit barn sut, er det altafgørende med navn på sutten. Pædagogerne kan hermed nemmere holde øje med, at det rigtige barn har den rigtige sut – og at sutterne altid finder tilbage til dit barn, hvis dit barn under leg vælger at smide sin sut et tilfældigt sted i vuggestuen. Siden vuggestuestart har vi mistet utallige sutter, men efter vi har fået navn på, finder den rette sut altid tilbage. Det kan også være en rigtig god idé med en suttesnor. Når børnene er fx på tur, er sutten altid tæt på, hvilket kan forhindre mange kriser i at opstå – og mange sutter i at blive smidt ud over barnevognens kant.

Giv slip – det er okay

Det er nødvendigvis ikke kun svært for barnet, der skal vænne sig til sin nye hverdag i institutionen, men det kan også være vanskeligt for mor eller far. Man har tilbragt så meget tid sammen, så i virkeligheden er denne start måske den første løsrivelse mellem barn og forælder. Det kan være en god idé at tænke positivt om denne nye hverdag. Det er okay, at barnet skal starte i institution. Er mor og far positive, kan barnet mærke det – og omvendt!

_ _ _ _

Punkterne er blevet til ud fra mine egne erfaringer, fra da min søn startede i vuggestue. Det er derfor ikke sikkert, at du finder alle punkterne relevante for dig. Men jeg håber, du kan bruge nogle af mine råd. Held og lykke med institutionsstarten.

Skriv et svar