Oplev lækre brands til Momster Market #2

Søndag den 7. oktober 2018 afholder Momster for første gang Momster Market – vores helt egen live markedsplads, hvor du kan opleve og købe en masse forskellige og superlækre produkter med gode rabatter. Der vil være 15 brands repræsenteret fra hver deres stand. For at give dig en fornemmelse for hvilke brands der kommer, vil vi løbende præsentere dem for dig herinde. Så hermed fem brands, som du kan møde på Momster Market. Hvis du vil læse, hvem de andre er, så tjek det første indlæg lige her.

MiniMaiCph

MiniMai Cph er en fantastisk børnebutik, som har fokus på babybæring. MiniMai Cph giver uddannet vejledning til babybæring, ligesom de har slyngevejledning, hvor de går i dybden med ergonomi og tilknytning. Du kan også få gode råd til strækvikler og fastvikler, så du lærer at vikle dit barn på den bedste måde. På Momster Market kan du få indsigt i disse teknikker, når MiniMai Cph medbringer deres fantastiske vikleredskaber.

Tegn til Baby

Kender du Tegn til Baby? Babytegn er en fantastisk måde at kommunikere med dit barn på før talesproget udviller sig. Barnets motoriske evner udvikler sig nemlig langt hurtigere end talesproget, men med babytegn har du mulighed for at kommunikere med dit barn via relevante basistegn fra din og babys hverdag. Hermed undgår du mange unødvendige frustrationer, din hverdag bliver lettere – og ikke mindst sjovere – fordi du nu kan kommunikere med din baby med forskellige tegn. Det fantastiske ved babytegn er desuden, at tegnene ofte medvirker, at dit barn udvikler sine kognitive og talemæssige færdigheder langt bedre end de børn, der ikke har lært at kommunikere via babytegn. På Momster Market kan du lære langt mere om brugen af babytegn.

Kreakassen

Bag det geniale koncept Kreakassen står Naomi og Imran. Kreakassen sælger kasser fulde af kreativitet til børnefamilien. Her kan du abonnere på en kasse, der passer til din families størrelse og behov, således at du får tilsendt en kasse med kreative projekter, fx en gang om måneden. En Kreakasse indeholder altså kreative projekter inkl. skabeloner, vejledninger og materialer. På Momster Market kan du selv se nærmere på de kreative kasser og mulighederne for disse.

Zoo-Design

Zoo-design laver alt fra hagesmække til suttesnore til sutteklude til sengetøj til børn. Zoo-desgins prints er festlige og farverige, hvilket er et kreativt alternativt til de traditionelle og ensfarvede børneprodukter som ellers er på markedet. De farverige prints er med til at styrke barnets indlæringsevner, idet printet med de mange farvestrålende dyr lægger op til masser af snak om dyr og alt hvad der dertil hører. På Momster Market kører Zoo-Design tilbud på deres hagesmække og savlesmække, der ikke bliver våde. De har ligeledes sengetøj til engrospris, kjoler og bukser i farveægte stoffer, primært med dyreprint.

Mikaka Skincare

Mikaka Skincare er en hudplejeserie, som både er naturlig og økologisk. Produkterne er fri for parabener, kunstige farver og dufte, de indeholder ingen alkohol eller petrokemikalier. Produkterne fra Mikaka Skin Care er skabt til dig, som ønsker eksklusive og økologiske produkter til en overkommelig pris. På Momster Market kan du købe et udvalg af Mikakas produkter.

Skriv et svar