Fødselsberetning #8: I fødsel i 1,5 døgn

Dette er den ottende fødselsberetning på Momster. Afsenderen bag ønsker at være anonym. Hendes fødsel varede 1,5 døgn siden første ve, men da hendes datter endelig kom, trak hun hende selv ud og op på maven. Læs mere her.

Mine veer startede kl. 2 natten til fredag. Jeg troede først, det var plukveer, for jeg turde ikke tro på, at veerne var ægte  hele to dage før termin. Min kæreste sov ved siden af mig, og jeg lod ham sove til kl. 6, hvor jeg vækkede ham ved at fortælle at jeg havde små veer. Han var meget glad og overrasket over nyheden.

Jeg sendte kæresten på arbejde og min mor kom ind til mig. Vi hyggede hele dagen, og jeg gik i seng fredag aften med kun en lille udvikling i veerne.
Kl. 24 ringede jeg til hospitalet, der bad mig vente hjemme så længe jeg kunne holde ud. Kl. 2 natten til lørdag, efter ét døgn med veer, tog vi på hospitalet. Jeg var udviddet én cm, men fordi min datters hjerterytme var lav, beholdt de mig. Jeg fik en sovecocktail, men kunne naturligvis ikke sove. Jeg prøvede lattergas og fik tilbudt bisting, men ville ikke. Til sidst fik jeg epidural, da det nu snart var 1,5 døgn siden veerne startede og jeg havde ikke sovet.

Til sidst tog de epiduralen fra mig og gav mig vestimulerende, da jeg skulle have nogle veer at føde på. Veerne var aldrig blevet regelmæssige.
For hver ve holdt min kæreste mig i hånden og fortalte mig, når han på monitoren kunne se, at veen var på vej ned.
Da presseveerne begyndte var mine ben helt bedøvede at epiduralen og jeg kunne kun liggepå ryggen med benene i bøjlen. Min kæreste hjalp med at holde mine ben og mit hoved, da jeg var helt afkræftet. Da min datter kronede, fik jeg lov at mærke hendes hoved. Jeg var tæt på at give op, da jeg ikke kunne presse hårdt nok, så hun blev ved at ryge tilbage. Jordmoderen nr. 3 jeg havde på det tidspunkt, var rigtig sød. Pludselig sagde hun, at ved næste ve var hun ude. Jeg tog selv imod hende og hun græd med det samme, da jeg trak hende op på maven. Jeg har elsket hende hvert sekund lige siden.

_ _ _

Må vi også fortælle din fødselsberetning? Så send en mail med din historie til MNR@momster.dk. Din beretning må være helt, som du ønsker – om så den er sjov, følsom, hård, sørgelig eller glad, er den mere end velkommen. Du bestemmer helt selv, om du vil være anonym, om du vil vedhæfte billeder eller hvordan du har lyst til at formidle din fødselsberetning.

Jeg håber at høre fra dig.

Mette / Momster

Skriv et svar