Fødselsberetning #7: Et vellykket fødselsforløb

Maveseflie ved middagstid

Her kommer den syvende fødselsberetning på Momsterbloggen. Bag beretningen er Jeanette. Hun fortæller om en fødsel på 13-14 timer, hvoraf de sidste 5 timer var helt uudholdelige pga. smerter. På trods af de voldsomme smerter siger Jeanette dog, at hun ikke kunne ønske et bedre fødselsforløb.

Tirsdag d. 29/8 – 17, den sidste dag i tosomhed

Vi startede dagen rimeligt sent. Morgenmaden var overstået omkring 10-10:30 tiden og vejret udenfor var godt. Sol fra en næsten skyfri himmel og ca. 20 grader varmt. Vi snakkede om, at vi ville grille om aftenen, så vi tog en masse pølser op af fryseren, samt nogle gode oksebøffer, som skulle spises sammen med noget hjemmelavet kartoffelsalat.
Simon havde, om mandagen, snakket om, at ville tage ud og fiske, gerne nede på havnen i Odense ude på ”øen”. Så omkring kl. 12, mens jeg gjorde mig klar, begyndte Simon at finde sine fiskestænger, taske med fiskegrej, en ”festivalstol” til ham selv og en lille klap-ud-stol til mig.
Vi besluttede os for, at det var nemmest at købe lidt frokost i enten REMA1000, Føtex eller Lidl, så vi fik pakket bilen færdigt og kørte hen til REMA1000 først.

Vi var nede på havnen (øen) ved 13:30 tiden, og fik pakket tingene ud. Simon tog 3 billeder af mig og min store mave, inden han satte sig til at fiske. Jeg var begyndt at få nogle smerter i mave/lysken området, så jeg tog tid på, hvor lang tid der gik mellem hver ”bølge” af smerte (med en app på telefonen). Men det var dog ikke nok til, at vi regnede med, det var noget alvorligt. Havde jo haft plukveer mange gange før, så det var nok også bare det denne gang.
Da klokken blev 15, begyndte Simon at pakke bilen. Vejret var stadig godt, og egentlig ville han gerne blive og fiske lidt længere. Men hvis vi skulle nå at købe cremefraiche til kartoffelsalaten, samt forberede til grillaftenen, var vi nødt til at køre snart. Desuden var jeg begyndt at få mere ondt i den nederste del af maven, men stadig så det var til at holde ud.
Kl. 15:30 kørte vi fra havnen og tog et hurtigt smut ind i Netto på Grønlykkevej. Inde i Netto måtte jeg stoppe op flere gange, pga. sammentrækninger i underlivet. Vi fik købt det vi skulle bruge og skyndte os ud.

Hjemme igen

Ca. kl. 16 var vi hjemme igen. Vi nåede ikke at pakke helt ud, men fik da slæbt alle madvarer med op. Jeg lagde mig på sofaen for at slappe af. Det hjalp dog ikke rigtigt, så efter noget tid lagde jeg mig ind i sengen med min mobil. På nuværende tidspunkt var ingen af os rigtig sultne, så vi besluttede at vente med aftensmaden. Kl. 19:36 ringede vi op til Fødegangen. Jeg snakkede med den vagthavende, og fortalte hvordan jeg havde det, hvordan mine smerter var, at jeg havde taget tid det meste af dagen for at se, hvor lang tid der gik mellem smerterne og at de typisk varede omkring 1 min, med ca. 2-7 minutters mellemrum. Den vagthavende sagde, at hun syntes det lød som ”startveer”, og ikke var noget at være bekymret om. Jeg fik besked om at hvile mig i tilfælde af at fødslen gik i gang i nat.

Smerterne tager til

Omkring 20 tiden begyndte Simon at vaske op og lave mad. Han fik lavet lidt ”barbeque”-pølser (i mangel af bedre, da vi jo skulle ha grillet) og de gode bøffer, samt kogt nogle kartofler og lidt pebersovs til. Efter vi havde spist (ca. 20:30 – jeg spiste ikke så meget, fordi det gjorde ondt), lagde jeg mig i sengen igen. Nu gjorde det virkelig ondt, og omkring kl. 21:30 fandt vi en varmepude til mig, som jeg lå lidt med. Det hjalp kun en lille bitte smule.
Lidt før 22:30, kom der nogle stød-agtige smerter i mave/underliv, og jeg følte jeg skulle ud på toilet. Jeg går ud på toilettet, og da jeg er derude, kan jeg pludselig mærke, at underbukserne er våde, og der siver noget væske ned af inderlåret og ned på gulvet. Simon kommer ud og ser det, hvorefter jeg sætter mig på toilettet og mere klar væske drypper ned i toilettet.

Simon løber ind i soveværelset og henter telefonen, ringer op og får fat i den vagthavende. Han siger, at vandet vist er gået. Den vagthavende siger, at der ikke lige er en jordemoder til stede, men at hun vil få en til at ringe os op, så snart det er muligt. Mens vi venter på at jordemoderen skal ringe os op, sidder jeg og har MEGET ondt. Vi venter og venter, og jeg har det virkelig skidt nu.

 

På hospitalet

Kl. 22:40 ringer jordemoderen til os. Jeg har så store smerter nu, at jeg ikke kan snakke med jordemoderen, så Simon fortæller hurtigt hvad der er sket, og at vi har haft ringet før.
Jordemoderen siger, at vi skal forsøge med varmepude, varmt bad og massage, da hun ikke synes det lyder som veer. Og fordi vi havde haft ringet nogle timer forinden, mente hun ikke, at jeg skulle til at føde lige nu og her. Hun sagde derfor, at jo længere vi kunne være hjemme desto bedre, fordi nogle gravide oplevede, at deres veer forsvandt/blev sat på pause, når de først var kommet ud på fødegangen.

Kl. 22:45 ringer Simon til hans forældre og siger, at de gerne må komme og hente os. Bagefter ringer Simon til fødegangen og siger, at vi er der om ca. 15min. For jeg kunne virkelig ikke holde de smerter ud mere!
Ca. kl. 23:05 er vi ved sygehuset og indgang 55. Jordemoderen kommer og spørger om, hvordan jeg har det, og om vi har vandrejournalen med. Men midt i kaosset, da vi skulle fra lejligheden, glemte Simon vandrejournalen, så hans far kørte tilbage til lejligheden og henter den.
Ca. 23:15 bliver vi flyttet ind på ”modtagelsesafsnittet”, hvor vi venter på en jordemoder. Jeg er næsten væk i smerter, og har svært ved at snakke, så Simon hjælper lidt til med forklaringen. Da jordemoderen får undersøgt mig, finder hun ud af, at jeg allerede er 5 cm åbnet og siger ”så kan jeg godt forstå, at du har så ondt”. Herefter bliver jeg kørt ind på fødestuen.

Smertelindring

Vi snakker, om hvilken smertelindring jeg kunne tænke mig at prøve. Får sagt jeg gerne vil prøve badekar, for at hørt meget positivt om det. Vil gætte på jeg sidder i karret i 20 minutters tid, men synes ikke det har den store effekt på mig. Synes ikke jeg følte mig så godt tilpas, så kom op igen. Kan huske jeg tænkte ”det her klarer jeg ikke. Kan godt forstå dem som får rygbedøvelse fra start”. Herefter kommer jeg op i sengen og prøver lattergas. I starten er jeg meget afvisende, for det virker ikke. Jordemoderen forklarer, at jeg lige skulle have det ind i kroppen, så jeg skulle tage nogle flere dybe indåndinger. Herefter fortsætter jeg så med lattergassen, hvilket på en eller andet måde lige tager 10% af de værste smerter. Kan hilse og sige, at man føler sig mærkelig og skæv. Kan huske jeg så gule/orange prikker for øjnene, og fik da også sagt nogle sjove ting undervejs.

Kl. 23:48 ringer Simon til min mor siger, at vi er inde på sygehuset, fødegangen og at vandet var gået. (Han har haft ringet tidligere, men uden at få forbindelse). Min mor kommer ca. kl. 01.00, hvorefter hun hilser på Simons forældre i venteværelset (de kører herefter hjem). Min mor kommer hen til stuen, og spørger om hun må komme ind. Jeg er helt væk i smerter og lattergas, men får sagt ”ja, bare kom ind”. Min mor giver massage i lænden under de hårde veer, mens Simon sørger for en kold klud til ansigtet, holde i hånden og bare være der.
Ca. kl. 02:30 går presseveerne i gang. Aldrig har jeg oplevet sådan en smerte som her. Jordemoderen sagde, at jeg lige skulle gå ud på toilettet og tømme blæren, inden jeg blev flyttet over i en anden seng. Det var en kamp, men jeg kom da ud og tilbage igen. Simon var flere gange ked af, at han ikke kunne fjerne smerterne, og min mor gjorde alt det hun kunne for at køle mig ned med en klud, duppe sved væk og bare være der for mig.

Liv kommer til verden

Præcis kl. 03:00 d. 30. august 2017 fødte jeg Liv. Det gik pludselig meget hurtigt. Jordemoderen spurgte mig, om veen var ved at forsvinde, men jeg ville simpelthen bare have det overstået. Så jeg gav et sidste, hårdt pres og så var hovedet HELT ude. Jeg fik en kort pause, og så pressede jeg igen. Livs ene skulder kom fri, og pludselig var hun helt ude, hvorefter hun blev lagt oven på min mave. Det første skrig indtræf med det samme.
Efter at Simon fik klippet navlestrengen, blev moderkagen taget ud. Det gjorde lidt ondt, men da den endelig kom ud, kunne jeg slappe helt af og nyde synet af vores dejlige lille pige.
Er så glad for jeg havde en ukomplicerede fødsel, ingen syninger eller lign. Men smerterne..wow.. og det var ikke altid der var pauser mellem veerne. Det hele gik også så stærkt lige pludseligt. Vil gætte på at hele fødslen har taget 13-14 timer fra den første ve indtræf om eftermiddagen. Det var dog de sidste 5 timer, som var uudholdelige. Jeg har hele tiden haft et ønske om, at være så lidt tid på sygehuset som muligt. Det må man sige jeg fik opfyldt. 4 timer brugte jeg! Amningen kom også fint fra start. Vi tog hjem fra OUH ca. kl.17 efter at have tilbragt 18 timer der.

Jeg fødte, da jeg var 40+6. Havde taget 12 kg i alt, hvoraf halvdelen røg under fødslen. Min datter vejede 3355 kg, målte 53 cm og blev beskrevet som ”fin pige” i journalen. På trods af smerterne, har jeg ikke kunne ønske et bedre fødselsforløb

_ _ _

Vil du fortsat følge med i Jeanettes liv, så kan du besøge hendes blog lige her.

Må vi også fortælle din fødselsberetning? Så send en mail med din historie til MNR@momster.dk. Din beretning må være helt, som du ønsker – om så den er sjov, følsom, hård, sørgelig eller glad, er den mere end velkommen. Du bestemmer helt selv, om du vil være anonym, om du vil vedhæfte billeder eller hvordan du har lyst til at formidle din fødselsberetning.

Jeg håber at høre fra dig.

Mette / Momster

Skriv et svar