Fødselsberetning #6: En hjemmefødsel

Tag godt imod den sjette fødselsberetning, som vi udgiver her på Momsterbloggen. Denne beretning er skrevet af Christina, der fødte hjemme. Christina kommer desuden med en masse gode råd til hjemmefødslen, så hvis du også overvejer at føde hjemme, så læs endelig med.

Tanker om at føde hjemme

Jeg blev relativt hurtigt gravid og fødslen virkede som meget langt væk, men alligevel var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle føde hjemme. Jeg tror jeg har fået idéen fra en veninde, der også fødte hjemme, men faktisk har det været meget naturligt for mig. Der har ikke været lange overvejelser eller diskussioner omkring det. Min mand har heller ikke været i tvivl. Han har børn fra tidligere og har prøvet at være med til en hospitalsfødsel og var helt tryg ved at vælge en hjemmefødsel. Tanken om rolige rammer hjemme og Odense Universitetshospital 5 min. væk var helt trygt.
Indrømmet, jeg er altså ikke helt pjattet med hospitaler. Der lugter helt specielt og så er det ikke
særlig hyggeligt. Hospitalskonteksten indbyder til, at du er syg. Og for mig er hverken graviditet
eller fødsel sygeligt, men ganske naturligt og noget millioner af kvinder før mig er gået igennem.
Det er ikke et projekt eller en videnskab. Det er skønt og berigende. Af samme årsag har jeg ikke
dyrket noget særligt fødselsforberedelse. Jeg har lavet meget yoga. Jeg stolede på, at min krop sagtens kunne.

Når jeg har fortalt andre om vores hjemmefødselsplaner, har der været overvejende positive
tilbagemeldinger. Nogle har selvfølgelig også ridset alle de ting, der kan gå galt op for mig, men
det har faktisk været folk, der selv er ansat i sundhedsvæsnet. Du bliver ikke godkendt til en
hjemmefødsel, hvis du ikke har et ukompliceret graviditetsforløb og der forventes en helt normal fødsel, så jeg har taget folks bekymring med ro. Jeg var sikker på at alt nok skulle gå og i øvrigt viser undersøgelser, at det er mindst lige så sikkert at føde hjemme, som på hospitalet.

 

Veerne begynder

Om eftermiddagen d.6.4.17, midt i biografen, begyndte jeg at få veer. Jeg troede det var kraftige
plukveer, men måtte alligevel konkludere, at det nok var værre end det. Jeg sagde ikke noget til
min mand, før filmen var færdig. Mest fordi, jeg gerne ville se filmen, men også for ikke at gøre
han unødig urolig. Da vi kom ud, meddelte jeg ham, at han nok ikke ville komme på arbejde dagen efter, hvorefter han insisterede på, at jeg ikke måtte cykle hjem og jeg tog en taxa under protest.
Det var også meget godt, hvis det ikke lige var fordi, taxachaufføren blev helt befippet over at
have en kvinde med veer med i bilen. Han var vel bekymret for at vandet skulle gå ud over hans
flotte lædersæder.

Fødekar

Hjemme var der 3 – 4 minutter mellem veerne. Jeg ringede til jordemoderen og adviserede om, at noget var i gang og vi aftalte, at jeg skulle ringe, når jeg synes jeg havde behov for det. Det vidste jeg ikke lige, hvornår det var, men senere viste det sig, at jeg ikke var i tvivl. Jeg tog et bad og fik efterfølgende min mand til at fylde fødekarret. Jeg trak vejret helt roligt, som jeg kender det fra min yogapraksis og havde en oplevelse af fuld kontrol over veerne. I karret gik det en smule i stå og der kom et par veer med længere mellemrum. Jeg lavede blid yoga i vandet og åbnede op, det bedste jeg kunne og pludselig kom der skub i veerne. De kom tæt på hinanden og nogle havde ikke pauser mellem sig. Jeg nåede i vandet to gange, før jeg gik ind på gæstesengen, hvor jeg havde forberedt, at jeg ville føde og kunne mærke, at nu skulle jordemoderen komme. Jeg synes pludselig det gik meget stærkt og kunne ikke helt følge med. Nu var der 1 – 2 min. mellem hver ve.

Jordemoderen ankommer og presseveerne starter

Jeg koncentrerede mig fortsat om vejrtrækningen og en halv time efter kom jordemoderen. Hun
var meget kompetent og virkelig dygtig til at guide mig igennem veerne. Hun undersøgte mig og
jeg var allerede 6 cm åben. Kort efter fik jeg pressetrang og jeg var nu helt åben og fik lov at
presse. Mange har fortalt mig at presseveerne er en stor lettelse, jeg synes nu mest af alt, det
gjorde skide ondt. Jordemoderen sagde på et tidspunkt, at når hun bad mig om at gispe, skulle jeg gøre det. Jeg nåede at tænke, at det kunne hun simpelthen glemme alt om, før en ny presseve
kom. Hun sagde jeg skulle presse og det gjorde jeg. Alt hvad jeg kunne og pludselig gjorde det bare p**** ondt og jeg råbte: ”AV FOR HELVEDE, HVAD FANDEN VAR DET!!” Hun bad mig kigge ned og der var et babyhoved. Gudskelov tænkte jeg, så nåede jeg ikke at gispe. Kroppen kom ud, jeg fik vores lille pige op og jeg fattede simpelthen ikke, hvad der lige var foregået. Min mand har taget billeder af mig, hvor jeg ligner en der lige har fået et par på kassen af Søren Pilmark i Blinkende lygter. Sådan lå jeg i 10 min. indtil jeg kom til mig selv. Fødslen tog 5 timer og jordemoderen nåede at være der i en times tid.

En bristning og en tur på hospitalet

Vores datter begyndte hurtigt at die og jordemoderen undersøgte mig, selvom det nok var lidt
vanskeligt – jeg rystede helt vildt og mine ben var så trætte. Hun mistænkte en 3. grads bristning, hvorfor jeg stille og roligt blev hentet af en ambulance og blev kørt til OUH og vi fik en fødestue for os selv. Det var virkelig kontrastfyldt og lige der, gav beslutningen om hjemmefødsel virkelig meget mening. Der var langt fra mit trygge hjem med stearinlys, dæmpet lys og musik til en fødestue på hospitalet. Men det var helt ok at komme på hospitalet og blive tjekket ordentligt. Det var i øvrigt kun en 2. grads bristning og vi kunne efter 3 timer tage hjem igen. Vi følte os trygge og i gode hænder hele vejen igennem. Jeg har været rigtig glad for at gå i KJO og jordemødrene er virkelig søde og kompetente. Min fødselsoplevelse gik fuldstændig, som jeg havde håbet.

 

Gode råd til hjemmefødslen

Som førstegangsfødende vidste jeg selvfølgelig ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg anede ikke hvordan
veer føltes og kunne derfor gøre mig alle mulige forestillinger om, hvordan det ville blive, vel
vidende, at det nok blev helt anderledes. Jeg forberedte mig så godt, jeg kunne. Noget som for os
(nok mest mig), var godt at have forberedt var:

  •  Køb noget juice eller sodavand, noget der kan give dig noget energi. Sørg for sugerør, så
    din mand kan stikke det i munden af dig. Han skal ikke spørge, han skal bare gøre det. Du
    skal nok fortælle ham, hvis han er helt forkert på den.
  • Et fødekar. Ikke så meget til at føde i, men som smertelindring. Det er helt fantastisk. For
    real.
  • Bag lidt til fryseren. Jeg havde lavet både pølsehorn og boller – pølsebrødene var mest til
    mig, men jeg tænkte at jordemoderen måske også gerne ville have lidt snacks.
  • Lav ekstra mad og frys ned. Vi havde til en måned bagefter og det har virkelig været
    arbejdet værd!
  • Handl lidt lækkert ind. Går du over tid kan du nå at spise det selv og købe en ny omgang.
    Dobbelt op på lækre snacks.
  • Bløde lækre håndklæder til baby og gamle aflagte håndklæder til der hvor du nu føder.
  • I min kendt jordemoderordning i Odense kommer de med en pose med forskellige
    remedier. Der er plastikunderlag til sengen, handsker, engangsunderlag, bleer (ja, til dig,
    ikke til baby) frække nettrusser, lavement og lidt forskellige papirer.
  • Termometer
  • Sort skraldesæk
  • En mindre pose til skraldespand
  • Skål
  • Et bord eller lign. til jordemoderens ting. Også gerne en bakke så hun kan tage sine ting med rundt, i fald du føder et andet sted end planlagt. Det sker jo.
  • Sig til familie og venner at de må komme, når de bliver inviteret, så I kan få noget ro. Især til at få amningen til at fungere. Og så skal de i øvrigt selv have kage med til kaffen. Og også gerne aftensmad til Jer! Uventede gæster bliver sendt hjem igen.

Jeg vil anbefale alle, der overvejer hjemmefødsel at gøre det. Der er så mange fordele ved det. Du skal ikke køre nogen steder med veer, du er i dine vante rammer, din mand er en større del af fødslen, jordemoderen er gæst og du og din mand er på hjemmebane, der er roligt, du har den
samme jordemoder og du kan lægge din ind i din egen seng med baby bagefter. Dagen efter får du tilbudt et besøg af jordemoderen, hvis du f.eks. er i tvivl om noget med amning el.lign.

Jeg er i øvrigt også sikker på, at mit oxytocinniveau (kærlighedshormon) var væsentlig højere end det ville have været på en fødestue med gule vægge og starten på ammeforløbet var også
fantastisk, fordi vi havde masser af ro og ingen gæster de første par dage. Jeg meldte mig ind i facebookgruppen ”Hjemmefødsel”, hvor du kan få mange gode idéer til din forestående hjemmefødsel.

Hvis jeg skal føde flere børn, bliver det hjemme. Det er jeg ikke ét sekund i tvivl om.

_ _ _

Vil du fortsat følge Christina, så kan du gøre det lige her.

Må vi også fortælle din fødselsberetning? Så send en mail med din historie til MNR@momster.dk. Din beretning må være helt, som du ønsker – om så den er sjov, følsom, hård, sørgelig eller glad, er den mere end velkommen. Du bestemmer helt selv, om du vil være anonym, om du vil vedhæfte billeder eller hvordan du har lyst til at formidle din fødselsberetning.

Jeg håber at høre fra dig.

Mette / Momster

 

Skriv et svar