To mødre i to forskellige aldre

Esme og Mette blev mødre i to forskellige aldre, her fortæller de deres historier.

Gennemsnitsalderen for fødende kvinder i Danmark er 30,8 år. På Momsterkontoret har vi fire mødre alle i forskellige aldersgrupper. Esme blev gravid som 31-årig og Mette blev gravid som 25-årig. Her kan du læse, hvordan disse to kvinder trådte ind i morrollen på forskellige tidspunkter i livet og hvad det har betydet for deres opfattelse af være mor.

Esme fortæller

Hvilke tanker gjorde du dig, da du besluttede dig for at blive mor?

Jeg har aldrig haft en plan om, hvornår jeg skulle blive mor. Ikke som mine legekammerater eller søskende, der legede det som helt små og dagdrømte om at få børn og familie. Hvis det stod til mig, skulle det først ske, når jeg blev 75 år. For jeg havde så meget, jeg skulle nå, så det at blive mor passede ingenlunde i mine planer og det tempo, jeg levede livet i. Troede jeg. For det skulle vise sig, livet stadig er lige så vidunderligt, efter man er blevet mor – eller faktisk bedre! Man kan stadig gøre alle de ting, man drømmer om med sin mini-me samt opleve en enorm stor fuldkommenhed. Heldigvis mødte jeg en mand i mine slut-tyvere, som fik mig til at tænke på at få børn, så vi kastede os ud i det.

Hvilke tanker gjorde du dig om din alder?

Altså jeg syntes jo stadig, jeg var ung – selvom jeg absolut ikke var det som 31-årig. Men det var også fordi, at fire af mine nærmeste veninder slet ikke ønskede sig børn. Så for dem var der en slags “nå,allerede”-vibe, da jeg annoncerede mine planer om en kommende graviditet. Men jeg var forelsket i min mand, og det eneste jeg ønskede lige der var en baby. Mit ur tikkede voldsomt, så jeg kunne ikke tænke andet end at få det barn.

Hvad bekymrede dig mest?

Mit liv. Mine drømme og min karriere. Kunne jeg nu gøre og blive til alt det, jeg ville og drømte om. Jeg var bange for at miste mig selv, min identitet og faktisk også mine venner.

Hvordan mødte omverden din beslutning om at blive mor?

Det var ret intenst at skulle være så splittet omkring det brændende ønske om at få barn og så samtidig konstant retfærdiggøre det overfor andre. Andre som syntes, det var alt for tidligt at få børn. Det kommer jo an på, hvem man er omgivet med. Jeg havde haft et langt liv med sene nattetimer, last minute rejser og minimal ansvar. Og disse vaner skulle jo pludseligt ændres. Og min omgangskreds var ligeså, og de havde ikke travlt med at ændre de vaner. Så det var svært.

Hvor meget havde du planlagt at blive gravid?

Ingen planlægning. Vi talte om det og jeg blev gravid ved næste ægløsning. BUM!

Hvordan passede det ind i dit liv at blive mor?

Rigtig dårligt. Troede jeg. Men det har vist sig at være det absolut bedste, der nogensinde har sket. Min datter har åbnet mine øjne op for en helt nye verden af følelser og fuldkommenhed. Og hun har på ingen måde begrænset mig og mit liv. Vi rejser sammen rigtig tit og at opleve hende vokse og blive til den skønne og herlige dame hun er i dag, har været den bedste beslutning nogensinde.

Mette fortæller

Hvilke tanker gjorde du dig, da du besluttede dig for at blive mor?

Da min kæreste og jeg besluttede os for at gå i gang med projekt baby, var vi begge lige fyldt 25 år. I forhold til gennemsnitsalderen må det jo siges at være ungt, men det kom meget naturligt i vores liv. Vi mødte hinanden, da vi var 17 år gamle, så vi havde kendt hinanden længe og havde på daværende tidspunkt boet sammen i mange år. Vi følte os fuldstændig klar til at blive forældre.

Hvilke tanker gjorde du dig om din alder?

Jeg er udmærket klar over, at jeg med mine (dengang) 25 år var én af dem, som var med til at hive gennemsnitsalderen ned. Så jeg på mine omgivelser, var jeg ikke den eneste i min omgangskreds, der blev mor i denne alder, men langt størstedelen var slet ikke i nærheden af at have samme tanker og samme lyst til at blive mor som mig. Mentalt følte jeg mig fuldstændig klar til at blive mor, men jeg var samtidig klar over, at jeg i forhold til samfundets forventninger og normer var i den yngre alderskategori.

Hvad bekymrede dig mest ved at blive mor i den alder, du blev mor i?

Jeg kunne godt være bange for at blive stemplet som ‘ung mor’ – og dette til trods for, at jeg i virkeligheden overhovedet ikke var ung, da jeg blev mor. Den unge mor defineres nemlig af Sundhedsstyrelsen som en mor, der er under 20 år gammel. Jeg kunne, og kan stadig, godt være bange for at blive dømt af fremmede. Det kan fx være på en tur i supermarkedet, hvis min søn ikke arter sig. Her føler jeg næsten, at omverden kan have tendens til at dømme mig, fordi min kæreste og jeg ikke er ældre, end vi er. Men min største bekymring hænger nok sammen med, at jeg slet ikke er i gang med min karriere endnu. Jeg er stadig studerende. På det punkt ville det da være dejligt at være mere ‘fastlåst’ i en god stilling, som ville kunne give mig og min familie mere stabilitet. Der følger mange bekymringer med at blive mor, før man er færdiguddannet. I forlængelse af dette kommer økonomien også. Jeg bilder mig ind, at havde jeg været ældre, da jeg blev mor, ville jeg også have flere penge mellem hænderne – og derfor måske også et hus med have og alt hvad der dertil hører. I stedet bor vi i en lejelejlighed, hvor vores søn ikke engang har sit eget værelse. Pga. min alder kan jeg ikke økonomisk tilbyde min søn alt det, jeg gerne vil.

Hvordan mødte omverden din beslutning om at blive mor?

Jeg har umiddelbart kun fået positiv respons. Der har dog været nogle kommentarer fra fremmede om, hvorvidt min graviditet var planlagt eller ej. Fra venner og familie har der dog kun været glæde at spore. Min læge klappede nærmest i hænderne af begejstring over vores alder.

Hvor meget havde du planlagt at blive gravid?

Meget! Min kæreste og jeg havde leget med tanken om projekt baby i mange år, før vi kastede os ud i det. Da vi så gik i gang med at prøve, skulle der gå en en del måneder, før de to streger viste sig på testen. Vores søn var helt sikkert et ønskebarn.

Hvordan passede det ind i dit liv at blive mor?

Da jeg fødte vores søn, var både min kæreste og jeg under uddannelse. På trods af vores lave indkomst, har vi som følge af vores studieliv været velsignet med masser af tid til vores søn. Det har desuden betydet, at min kæreste har kunnet tage mere barsel, end han ville have kunnet, hvis han havde en fuldtidsstilling. Vi kan aflevere vores søn senere, hente ham tidligere og tage fridage med ham, hvis vi føler behovet er der. Vi må aldrig hive os i håret og trække på bedsteforældrene, hvis han bliver syg, fordi vi selv har mulighed for at blive hjemme med ham. Jeg er desuden glad for, at min krop er ung og stærk, og at mit sind ligeså. Jeg tror, det er en fordel, at vores søn vokser op med unge forældre. Jeg tror, vi kan give ham noget helt andet, end hvis vi fx have været 35, da vi fik ham.

Skriv et svar