10 dumme ting folk siger til mødre

Af Mette Normann Røddik

Vi har vel alle været der, ikke? I den anden ende af dumme, men helt sikkert velmenende, råd fra venner, familie og kolleger. Så, her kommer den: Min liste over 10 dumme ting, som folk siger til mødre, som de i virkeligheden burde holde helt og aldeles for dem selv.

  1. Du kan jo bare sove, når barnet sover!

    Åh ja, selvfølgelig da! Hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før? Mon opvasken så også tager sig selv? Eller hvad med vasketøjet? Støvsugningen? Tømmer blespanden sig selv?

  2. Husk, at sætte grænser! Du skal mene det, når du siger nej. Ellers virker det ikke!

    Are you fucking kidding me? Og det ved du, fordi..?

  3. Går amningen godt? Har du nok mælk?

    Jeg vænner mig simpelthen aldrig, aldrig, til at fremmede mennesker, helt afslappet, spørger ind til mine bryster.

  4. Skal jeg ikke komme forbi til aftensmad kl. 19?

    Nej, vi skal ikke ses klokken 19. Klokken 19 er min søn træt efter en lang dag, at han nærmere tager form som søn af djævlen frem for søn af mig. Tro mig. Det er ikke kønt. Og nå ja, så har vi desuden allerede spist. Kl. 17.

  5. Har du prøvet at udelukke mælk fra hans kost? Har I været til kiropraktor med ham?

    Stooooop! Bare stop. Jeg gider simpelthen ikke høre på alle de råd, som du har fra din tantes mosters venindes datters veninde. Uanset hvor velmenende de så er. De ryger direkte ind af det ene øre og ud af det andet.

  6. Arj bette mand, du er da slet ikke træt! Du får lige en svingtur mere!

    Siger en af vores gæster til min lille, overstimulerede og overtrætte søn, som tydeligt har brug for en pause fra mennesker, støj og larm, men som i stedet reagerer som en teenager på speed, fordi han ellers ikke ved, hvad han skal gøre af sig selv.

  7. Øhm, ved du godt, at børn kan blive kvalt i vindruer?! Ja altså, jeg ville bare sige det, hvis nu du ikke lige vidste det.

    Ja tak, mor-politi. Børn kan blive kvalt i vindruer. Og æbler. Og ærter. Og bare i mad generelt. Jeg holder øje med mit barn, jeg er opmærksom på kvælningsfare og jeg tager alle forhåndsregler.

  8. 15 minutter før en aftale ringer telefonen: “Arj, det må du virkelig undskylde, men jeg bliver altså lige en times tid forsinket, der kom lige noget i vejen…”

    Inden i mig eksploderer en bombe. En atombombe. Vi aftale klokken 10 – og så bliver det saftsuseme klokken 10! Ikke et minut senere eller før.  Som mor har jeg simpelthen bare ikke den luksus at rykke tiderne. Jeg timer og tilrettelægger hele juniors rutine 12 timer før vores møde, så det kan sættes i stand til klokken 10. Jeg har for én gangs skyld været i bad, jeg har kæmpet med junior hele morgenen, vi har endelig fået tøj på, for tredje gang, og barnevognen ned fra fjerde sal. Det er nu eller aldrig.

  9. Mig: “Tak for dejlig mad, det har været så hyggeligt. Vi må hjem, så vi kan nå at putte ungerne” Veninde: “Ej, I kører vel ikke allerede? Kan I ikke bare blive, og så kan I putte dem senere i aften? Så sover de sikkert også længe i morgen”

    Nej, vi kan ikke bare blive, og nej, vi kan ikke bare putte dem senere i aften. Og NEJ, de står stadig op kl. 05:30 på slaget uanset puttetid.

  10. Når JEG får børn, skal de tilpasse sig MIT liv. Livet behøver jo ikke at forandre sig, bare fordi man bliver mor.

    Oh honey, you just wait and see…

_ _ _

Husk at listen ovenover er skrevet med et glimt i øjet. Situationerne er sat på spidsen for at fremme pointen og humoren, så vi håber, du vil modtage listen som underholdning. 

Kan du fortsætte listen? Så gør det endelig i kommentarsporet herunder. Husk også at tjekke Momster.dk for flere hudløst ærlige blogindlæg fra de 100 morbloggere, der er en del af netværket.

Skriv et svar