Nyt team på Momster

Momsterkontoret! Fra venstre sidder Esme, Sarah, Mette og Mira.
Momsterkontoret! Fra venstre sidder Esme, Sarah, Mette og Mira.

Momsterkontoret er udvidet og gælder nu fire personer. Fire personer! Det er intet mindre end fantastisk, da vi nu virkelig føler os som en rigtig redaktion.

Da Momster blev et år 1. maj 2018, var det stadig kun Mira og mig Esme, der var i kontoret i Kødbyen i København. Mira startede 1. januar 2018 og kom hurtigt i gang med at lave alt, hvad jeg gjorde. Så vi deltes om alle hattene og tog os af det hele sammen. Det var super sjovt og spændende i starten at skulle udvikle nye arbejdsgange. Der skulle være struktur på det hele, da jeg jo havde siddet alene med det hele siden jeg launchede Momster i maj 2017.

Nogle måneder efter Mira startede, kunne vi godt se, at der skulle flere kræfter til, hvis vi skulle kunne følge med efterspørgslen.

Så vi tog Sarah ind som Relations Manager. Hun skulle sørge for vores virksomhedshenvendelser. Og nu er Mette også kommet til, son er vores nye Digital Manager. Mette skal sørge for at producere og afvikle god content på alle vores blogs og sociale medier,

Alle fire kvinder på kontoret er mødre og tilsammen har vi seks børn. Tre af os har ét barn, men den ene har tre! Imponerende.

Det er rigtig vigtigt for mig, at alle bloggere og især læserne ved, hvem der står bag platformen. Det er noget af det første, jeg selv tjekker, når jeg besøger et nyt site. De kræfter der står bag det, betyder meget for min oplevelse. Og så er det bare ekstremt rart at få ansigt på dem, der sidder bag i kulissen og gør det hele muligt. Især i den digitale verden, der ellers kan blive meget upersonlig og mekanisk.

Og sådan må det aldrig være.

Vi alle fire elsker at arbejde med monster og gøre det hele muligt.

Kærlig hilsen Esme Emma Sutcu

Skriv et svar