Gode ideer til en kreativ påskeferie med ungerne

Påskeferie betyder kreativ med ungerne
Påskeferie betyder kreativ med ungerne

Påskens helligdage står for alvor for døren fra i morgen tidlig, når ungerne flår dynen af dig og kræver aktiviteter omgående! Hvad gør du? Fortvivl ej, for i dette indlæg, har vi samlet en masse skønne ideer, der kan holde ungerne beskæftiget i timevis.

Nummer 1: Påskerede i gips

Kreative Malene har lavet denne kreation, der er så fin, at det ser ud som at den købt i en dyr butik.

Du skal bruge

  • Æg, jeg brugte 4 stk.
  • Æggebakke, til at stille æggene til tørre i.
  • Hobbygips eller tilsvarende materiale.
  • En beholder til at blande gips i.
  • Hobbykniv eller andet skarpt, du ikke ender med at skære dig selv med i stedet for ægget.
  • Limpistol
  • Grene, strå, mos og andet fra naturen efter eget valg.

For at se hele fremgangsmåden med billeder, kan du gå ind på Malenes indlæg lige her.

Nummer 2: Ægge-ranker

Carina fra Sættekassen har lavet æggeranker, som er så fine og ret nemme at lave.

Du skal bruge

  • Vandfarve Til disse har vi brugt Ecoline farver, men almindelig vandfarve kan også bruges.
  • Papir Vi købte Britannia fra Hahnemühle, der er beregnet til Ecoline. Det suger godt. Men du kan også bruge almindeligt akvarelpapir, eller karton.
  • Saks
  • Symaskine eller nål og tråd
  • Drawing Gum Der hvor gummiet har været, bliver der hvide streger. Man kan også bruge tape.

Inde på indlægget lige her kan du se fremgangsmåden.

Nummer 3: Rullekaniner

Anne og Dorte fra Fantasifabrikken har lavet rullekaniner, som er de sødeste små kæledyr, lavet af toilet- og køkkenruller.

Køkken- og toiletruller kan altid bruges til et utal af kreative projekter. Blandt andet til rullekaniner til påske. Og de kan laves i et utal af varianter. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Inde på fantasifabrikkens påskeindlæg lige her kan du se fremgangsmåde for de forskellige søde kræ.

Nummer 4: Kanin i ramme

På det store internet fandt jeg dette meget simple, men utroligt søde lille kreative håndværk, som kan holde kreativiteterne i din påskeferie simple.

Inde på Pinterest fandt jeg denne super søde kreative ramme med en kanin klippet ud af avispapir. Med den sødeste lille vatrondel som hale. Det tager ingen tid at lave den og den kan hænge i alle rum og ikke kun børneværelset.

Nummer 5: Påske-gips-æg

Her er et bud på et anderledes påskeæg, der er lavet af hobbygips og med hjælp fra en ballon og lidt akrylmaling. Det er et projekt, der kræver tålmodighed, for det kan ikke lige laves på få minutter. De forskellige elementer er nødt til at tørre/stivne, så sæt måske et par dage til det.

Du skal bruge

  • En ballon
  • Hobbygips helst. Men hobbybeton ville også være fint. Det skal ikke være alabastergips, da det ikke er så stærkt.
  • En beholder til at blande i. Jeg brugte en gammel isbøtte.
  • Evt. pensler, men vi endte med at bruge fingrene. Penslerne overlevede ikke.
  • Maling. Akrylmaling er bedst

Hvordan den skal laves kan du læse mere om i dette indlæg hos Åndehuller.

Nummer 6: Smukke farvede æg

Wow, så blir det ikke flottere. Disse æg er lavet af ingredienser fra dit eget køkken.

Fantasifabrikken har farvet æg med fødevarer. Det er virkelig sjovt at eksperimentere med forskellige farve-afgivende fødevarer og kombinationer af disse.

Du skal bruge

  • Hvide æg
  • Farverige fødevarer (vi brugte rødkål og gurkemeje.
  • Eddike
  • Evt akrylmaling til at dekorere æggene efterfølgende.
  • Evt madolie til at få æggene til at fremstå mere skinnende.

Hvordan de er kommet frem til disse bedårende farver, kan du se herinde. 

Hav en dejlig påske allesammen.

Skriv et svar