Momsterjul: Første låge åbnes i morgen

Jul med min baby
Dec 2012: Den første jul og nytår med min baby.

Vi har her på Momster besluttet os for at lave en rigtig hyggelig julekalender. Hver dag op til juleaften vil en blogger åbne en låge. Altså udgive et personligt juleindlæg fra sin blog. Her skriver vi om de traditioner, vi har til jul, deler ud af gode juleopskrifter eller laver søde DIY projekter. Det bliver simpelthen så hyggeligt, at jeg bare her i planlægningen i løbet af november kom i den dejligste julestemning. Så det håber jeg, vi får delt en masse ud af.

Min personlige julehistorie

Det er egentlig lidt sjovt, det her med jul. Hvordan vi alle dyrker den og oplever den på hver vores måde. Alt afhængig af hvilken del af landet, hvilken slags familie eller hvad for nogle traditioner man kommer fra. Jeg selv er født og opvokset på Nordsjælland af tyrkiske forældre, som kom til Danmark i 60’erne. De har aldrig været særlig interesseret i at deltage i danske/kristne højtider, mens de har boet i Danmark De har været mere optaget af at holde tyrkiske traditionelle festligheder derhjemme. Så i løbet af min barndom, både på legepladsen og i folkere, skulle jeg hvert år høre om, hvor mange gaver og hyggeligheder der var i danske hjem til jul. I en hel måned følte jeg mig udenfor dette hyggelige fællesskab. Hvert eneste år. Det mystificerede julen på en eller anden måde. Som at det var noget magisk, jeg ikke havde mulighed for at deltage i. Hvad var der med disse nisser, hvorfor skulle man finde en mandel i noget grød og fik man virkelige pakkegaver hver eneste dag i december??

Inden du begynder at få helt ondt af mig, vil jeg hurtigt sige, at resten af historien ender godt 🙂

Juleeksperten

For da jeg blev teenager, begyndte jeg så at blive inviteret til jul hos mine venner og deres familie hvert år. Og nøj, hvor jeg elskede det. Jeg var altid hende veninden, da var waaay mere begejstret end resten af familien. Da jeg blev ældre og fik fast arbejde, snuppede jeg tit juleaftenstjansen. Det gjorde jo kollegerne så glade, at de så kunne blive hjemme hos familien. Da jeg så mødte min mand, holdt jeg jul med hans familie i en lang årrække. Og så fik jeg jo min datter i 2012. Og fra det år, der blev julen ganske magisk på en helt ny måde.

Så på trods af, at jeg i min barndom gik glip af denne årets vigtigste dag, fik jeg i den grad en kæmpe palette af uforglemmelige juleaftens-oplevelser hos en stor variation af danske familier. Man kan nærmest sige, jeg er ekspert i danske juletraditioner. TV 2 NEWS i ringer bare til mig juleaften 😉

Jeg håber, i alle får en fantastisk december måned og husker at nyde hvert et sekund med dem i elsker. Og husk at der åbnes en ny låge i Momsterjul hver dag i december. Så hold øje 🙂

4 comments / Add your comment below

Skriv et svar