Oktober måned dagbog

Oktober måned er ved at gå på hæld. Så jeg tænkte at lave et indlæg om den næstbedste måned på året. December er of course favoritten – ih, hvor jeg glæder mig til gløgg, juleklip og bare rigtig meget hygge. Men der er stadig nogle dage tilbage af oktober, som indtil videre har været en vanvittig god måned.

Efterårsferie

Selvom min datter ikke holdt ferie, for hun er ikke skolebarn endnu og vi forældre arbejder i den uge, så tog jeg et par fridage for både bare at slappe helt af derhjemme og tage til nogle hyggelige efterårs-aktiviteter inde i byen. Vi var bla til et arrangement fra Create a creature. Her kan man få lov at lave sit eget sovedyr. Man skulle vælge et hoved og en krop og så skulle man fylde det ud med vat og så sy hovedet på. Og derefter kan man dekorere det og gøre lige ved det man har lyst til. Meget kreativ måde at bruge en masse timer på det. Og så var vi også til maskelavning ude på Davids Samling lige ved Kongens Have i København. Der har jeg aldrig været, men hold da op, der er smukt.

Og så var der også en omvisning i museet for de små. Super spændende og lærerigt, så det kan jeg virkelig godt anbefale at man prøver næste gang man er i København. Program kan læses lige her.

Spørg Momster

Oktober er også den måned, jeg skulle optage mit nye tv-program Spørg Momster. Det brugte jeg en del energi på mentalt at forberede mig på, så pludselig gik det meste af måneden med det. De fleste af mine tanker vekslede mellem “Ih, hvor blir det fedt” og “Åh, nej hva fanden har jeg gang i!?” Men vi har nu optaget 4 afsnit og det gik jo meget godt. Læs mere om det inde på Momster TV snart.

Oktober byder også på græskarudskæring hjemme hos os. Det er min datter og jeg vilde med. Og efter at have skåret øjne og mund og næse ud, får hun altid lov at tegne på græskarret. Og så har vi sådan en ting med at fortælle en historie, mens vi tegner. Top hyggeligt.

Nyt familiemedlem

Til sidst er der det nye medlem af familien, jeg lige må præsentere. Vores nye cykel-trailer fra Thule, som vi tester for tiden. Et fantastisk ny måde at transportere barn og andre ting på. Jeg var ret bange for, jeg ikke selv ville kunne samle den. Så jeg ringede efter backup. Men inden hjælpen kom, havde jeg faktisk selv allerede samlet den. Og det er ret imponerende – ikke af mig, men af hvor simpelt det er at samle den:

Min datter er vild med den og elsker at sidde bagi den med alle sine bamser, dyr og enhjørninger. Ren prinsessetransport. Den er også super praktisk med hensyn til storkøb fx. Jeg har ikke bil, så cykler jo rundt i hele byen. Lige fra Valby bakker til Nordlædervest (som man siger). Derfor kommer den ret handy, når jeg skal hente og fragte ting. Jeg glæder mig til om en uge, når vi skal cykle ud i skoven med den.

 

Skriv et svar