Momster er rykket og lidt mere om tv planerne

Jeg skal lige starte med at fortælle, at Momster har fået nyt kontor. Momster er nu kommet herud på SOHO kontorhotel, til en rigtig fin plads. Det fungerer rigtig godt at være her. For det er et hus med mange digitale start ups, så miljøet er bare super godt.

Der er gode muligheder for at udveksle ideer og sparre med andre gode digitale folk herude.

Og netop den gode digitale vibe var også det, jeg pointerede, da SoHo forleden dag skrev en lille præsentation af mig på deres instagram. Den kan du læse lige her.

Spørg Momster

Noget andet nyt er jo selvfølgelig det nye TV projekt, som jeg knokler hårdt med lige nu. Og i kan lige få noget historie omkring det, for det er ikke helt ny ide for mig.

Inden jeg satte Momster i gang, altså mens jeg stadig bare havde det på idebasis, udviklede jeg et tv-program om mordilemmaer. Hjemme i min velour sofa på Frederiksberg.

Det skulle oprindeligt laves som webtv-serie til min youtubekanal og jeg kaldte det Esme & Mødrene. Jeg havde inviteret et par mødre hjem til mig, og så talte vi mor-dilemmaer igennem. Jeg kunne bare mærke, det var et fedt koncept. Men så overtog Momster al min fokus, så jeg kun kunne koncentrere mig om det. Og jeg lagde tv-programmet til side.

Men de sidste par måneder har jeg været i dialog med min gamle arbejdsplads DK 4 om at lave et tv program med dem.  DK 4 har jeg en lang historie med. Jeg startede på et talenthold helt tilbage i 2004. Jeg var der nogle år, indtil jeg besluttede jeg mig for at blive nyhedsjournalist. Så efter en (meget lang) kandidat og nogle år på TV 2 Nyhederne, begyndte jeg at tale med dem igen. Vi talte om et par forskellige koncepter og jeg præsenterede dem for min mommy-tv ide.

Den kunne de godt lide, så vi lavede en dummy i august, hvor jeg inviterede et par mødre ind i studiet. Og den kunne de heldigvis også lide. Så nu skal jeg lave 8 episoder af programmet, som nu hedder:

Spørg Momster

Så nu er jeg tilbage og lave tv i det gode, gamle hus med en masse kendte ansigter igen. Det er bare så hyggeligt. Jeg har blandt andet fået jordens skønneste producer, som også selv har barn. Så vi snakker en del om mommyissues. Skønt.

Planen er, at programmet sendes ugentligt på DK4. Samtidig kan jeg så også lægge det op på Momster TV lige her på Momster. SÅ i alle kan se med. Glæd dig, det blir så godt!

SOHO kontorhotel
SOHO kontorhotel i kødbyen i København. Hvis du er i nærheden, så kom endelig forbi til en kop kaffe.

4 comments / Add your comment below

    1. Ja, meget spændende. Og ja, der er meget run på. Det er altid vildt spændende at læse om, hvordan man er kommet der, hvor man er. For pyha, der har været mange omveje. Det kan da godt være, man skulle lave et indlæg om alle de forskellige veje, jeg har taget i mediebranchen 🙂

    1. Tak min egen. Det bliver rigtig spændende. Er der noget jeg har lært gennem årene, så er det, at intet bliver som jeg præcis ønsker det – det blir faktisk bedre, fordi jeg bare gør det <3

Skriv et svar