Momsterliv: En dag i kærlighedens tegn

Bryllup kjole bryllupskjole

Mine to rigtig gode venner skal giftes. På Samsø. Så jeg er blevet inviteret til romantisk tre-dages bryllup på den skønne ø.

Datteren er afleveret, festkjolen er fundet og jeg er klar til masser af romantik og kærlighed. Og hygge og godt selskab på en af de bedste øer i Danmark.

Men jeg havde ellers en rimelig kaotisk start på denne miniferie i går.

Der var arrangeret bus for os fra Hovedbanegården kl 17. Og selvom jeg havde haft planlagt denne weekend i månedsvis, kom jeg alligevel halsende og svedende 16.58. Altså 2 minutter før afgang. Typisk mig!

rejsetaske ved busstoppested

Det hele startede med, at jeg først fik pakket min rejsetaske et kvarter før jeg gik ud af døren. Det er ret typisk, ik? Og så kom jeg ud til 9A på gammel Kongevej, som selvfølgelig lige var kørt. Igen, ret typisk. Den næste skulle komme 6 min efter. 6 minutter senere -> ingen bus! Og så stod der pludselig 8 min på tavlen! Panikken begyndte så småt at trille ned af ryggen på mig i form af små svedperler.

Bussen kom til sidst. Og på trods af eftermiddagstrafikken ankom jeg på Hovedbanegården 10 min før bussens afgang. Men hvor fan holdt den bus?! Jeg måtte ringe til et nødstilfælde nummer. Det hjalp og jeg fandt den – løbende og svedende. Men vigtigst af alt, jeg kom med.

To timer senere sad vi ombord på en færge, som gyngede lige tilpas til at jeg ku smage lidt søsyge.

Men vi var hurtigt på land igen og så var det straks afsted mod den campingplads vi sku bo på.

camping på samsø

Efter et hurtigt tøjskift var det ind og hilse ordentligt på det kommende ægtepar og få noget lækkert mad og drikke.

Efter et par timers hygge og dans var det på tide at komme i seng. For at være frisk til i dag, hvor selve brylluppet skal foregå.

Nu er det lørdag morgen og mine to dejlige venner skal giftes om en time! Weeee, hvor jeg glæder mig! Jeg har sørget for ekstra mascara, for jeg tuder altid til bryllupper – findes der noget smukkere?

bryllup med smukke mennesker

Den første i måneden kører vi Momsterliv, hvor alle bloggere på Momster skriver et indlæg om deres dag. Du kan læse nogle af de andre bloggeres dag her:
BerlinBaby
DittePepper
Mamadrid
ChristineArendal
Drengelopper

Skriv et svar