Børnemodeuge i København

Jeg var til børnemodeugen i København i starten af august for at se, røre og snuse til de nye kommende forårskollektioner i 2018. Der var mange rigtig fine ting. Både lækkert pastelfarvet tøj til de små og flotte prints til børneværelset.

Jeg synes, der var meget rosa og pudderfarver i den kommende sæson. Helt klart en tendens i blandt mange af de danske mærker, jeg kiggede på. Og det er egentlig ganske heldigt, for alt det lyserøde falder i rimelig god jord til min 5-årige datter.

Fint nederdelprint fra Minymo
Det skønneste denim-sæt fra MinyMo
Børneværelse fra CamCam
Nyt print fra CamCam
Gul forår fra Wheat
Børneværelse fra Müsli

Midt på dagen var der det skønneste modeshow, hvor børnene var iklædt en masse forskellige designs. Børnene var simpelthen så skønne at de overskyggede alt tøjet.

Jeg elsker børnemodeuge, fordi det er så meget mere hyggeligt og nede på jorden end resten af modeugen – som jeg i år helt holdt mig fra. Børnemodedesignere er virkelig dedikerede til deres designs og har altid en rigtig god historie til, hvorfor de er kommet frem til lige præcis det udtryk, de præsenterer de to gange om året. Skønt og inspirerende.

Skriv et svar