En meget personlig beretning om en kompliceret graviditet og fødsel

Min datter var et totalt ønskebarn, på trods af, at jeg var hende, der aldrig ville have haft barn. Men pludselig en dag i starten af 2011, foreslog jeg over for min daværende mand, at jeg var klar.Klar til en baby. Han skulle lige tænke over det. Men kort tid efter tog han babyjahatten på, og så gik det hurtigt.

Fra det øjeblik hvor vi havde besluttet os, til min datter blev undfanget gik der blot et par dage. For 14 dage efter vi havde besluttet os sad jeg med en positiv test i hånden. Det var helt utroligt. Og både et kæmpe chok, som i “Fuck, hvad har vi gjort” til et “Wipiiiii, vi gjorde sku” – og midt imellem kunne jeg sidde helt forpustet i sofaen og tænke “det gik godt nok hurtigt hva?”.

Alle følelser var i spil. Og jeg vil ikke lyve. Der var nogle dystre perioder i min graviditet, hvor jeg i den grad fortrød det hele. En nat halvvejs inde lå jeg og tudede febrilsk. Jeg havde sgu fortrudt og ville gerne ombestemme mig. Jeg var ikke klar til denne kolossale omvæltning og forandring.

Yes, det var ikke kønt. Det var hårdt. Ubehageligt. Stygt. Grimt. Og værst: rigtig pinligt. For jeg turde ikke indrømme det over for nogen. Heller ikke min mand.

Men så var der de lykkelige ventedage, hvor jeg tumlede rundt og byggede rede og dybt inde i hjertet glædede mig til at møde min kommende datter. Især når hun bevægede sig derinde, kunne jeg mærke en indre ro.

Det var en meget forvirrende tid for os alle. I mellemtiden blev jeg bare større og større!

Resten af min graviditet gik egentlig rigtig fint. Udover den obligatoriske kvalme, træthed, irritation, dårlig søvn, hormonelle op- og nedture, tudeture midt i netto, svedture, ildebefindende og et enkelt hospitalsophold pga ustyrligt hjerteflimmer, så var alt super duper! Jeg måtte spise alle de pommes fritter, jeg jo ville – og ingen kunne stoppe mig! #PerfectLife

Og så kom terminsdagen….og så gik terminsdagen! Baby ville ikke ud. Hver morgen uden tegn på en baby var en slags fuck you! Fuck, hvor var det hårdt. Både fysisk og psykisk.

Jeg gik 10 dage over tid, og havde det så skidt. Til gengæld glemte jeg alt om mine ambivalente tanker om at være mor. For nu skulle den baby bare UD! Jeg var så klar!

Og det gjorde hun så. Til sidst.

Hendes exit ud af min indre endte i en ekstremt kompliceret fødsel, der tog 24 timer fra første ve og alt for mange timer i presseveer. Den slags fødsler mødre før i tiden dage døde af. Men heldigvis er der uddannede læger og rene hospitalsknive i dag, så både hun og jeg overlevede på trods af lægernes panik den tidlige februarmorgen.

Tirsdag d. 28. februar 2012 kl 3.30 under kirurgens iskolde lys, blev min skrigende og skidesure datter så flået ud af min opskårne bug, mens jeg selv var blevet afskåret fra enhver form for følelse fra halsen og ned. Jeg kunne ikke engang bære mit eget barn, da hun blev født. For mine arme virkede ganske enkelt ikke.

Som om min fødsel ikke forløb traumatiserende nok, var der efterfølgende komplikationer med mine sting. Så først en uges tid efter fødslen var vi hjemme fra hospitalet. Problemet ved at være indlagt i alt for mange dage efter en fødsel er så, at man slet ikke tør at tage hjem. Jeg havde mange smerter og var så fysisk begrænset, at jeg ikke turde forlade alt den støtte hospitalet havde givet, og så starte helt forfra derhjemme. Det var virkelig skræmmende.

Men hjem kom vi. Vores lille familie på tre der nu skulle lære det hele fra starten.

2 comments / Add your comment below

  1. Hvor er det trist at høre du ikke kunne tale med nogen om det 🙁
    Det er desværre alt for tabu, at ikke bryde sig om at være gravid. Om de følelser varer i halvdelen af graviditeten eller under hele graviditeten.
    Præmien er dog det hele værd og hvor ser din datter bare dejlig ud! Både som nyfødt og nu 🙂

    1. Ja, det er faktisk rigtig trist, for rigtig mange kvinder har det sådan, men når man ikke taler om det, tror man, at man er den eneste i hele verden. Så det gør bare det hele endnu værre. Men ja, så pludselig får man sin præmie med den skønne baby, det er dejligt. Og tusind tak 🙂

Skriv et svar