2 måneders status på Momster

I dag er det 2 måneder siden, Momster blev launchet. Det har både været de to værste og de to bedste måneder i mit liv. Så meget er sket på så kort tid, og tiden er fløjet af sted. Jeg har det som, at det er fem minutter siden, jeg trykkede på udgiv-knappen og momster endelig fik en plads online på det store WWW.

Oplevelsen har været decideret magisk, fordi folk har været formidable til at tage imod Momster. Både bloggere, læserne og samarbejdspartnerne – alle har bekræftet mig i min mangeårige tanke om, at der var brug for et morblogger-netværk her i denne virtuelle verden.

Men jeg vil ikke lyve, der har også været mange søvnløse nætter og en irriteret, snerrende og utålmodig mor, der har gået rundt i en slags zombietilstand, fordi så mange ildebrande skulle slukkes. Det har især været teknikken, som til tider så rigtig sort ud. Og da det var allerværst sov jeg sammenlagt 10 timer på en uge. Men min zombietilstand blev heldigvis erstattet af glæden ved, at tingene til sidst blev fikset og at jeg lærte af de fejl.

Jeg ved godt inderst inde, at Momster er en drøngod ide, men havde faktisk aldrig regnet med, at det ville blive taget så varmt velkommen – og så hurtigt. Folk har skrevet de sødeste beskeder, der kommer løbende med følgere på some og trafikken her på Momster stiger også dag for dag!

Bare for at give nogle tal på udviklingen af momsternetværket, fra da vi launchede 1. maj, kan du her se, hvor mange sidevisninger netværket har:
1. maj: 0
1. juni: 6.000
1. juli: 20.000

Så i dag to måneder efter launch, har alle bloggerne i netværket samlet set 20.000 kliks per måned – og det bliver KUN ved med at stige! Det er da super vildt. Jeg er i hvert fald helt vildt imponeret over denne udvikling.

Så tak! Af hjertet TAK. Jeg lover, at vi fortsætter det gode arbejde!

//Kærligst Esme Emma Sutcu, CEO & Stifter af Momster

2 comments / Add your comment below

  1. Det er udelukkende os der takker, var din idet og handling – samt stædighed for gennemførsel ikke til stede var der intet momster💙 Så er din fortjeneste TAK😘🌸

Skriv et svar