Når en blogger går til events…

For nogle uger siden var jeg til et super hyggeligt arrangement hos Ellos i deres showroom inde i byen. Der var mega lækre italienske delikatesser og vanvittigt læskende drinks med…

Lillet. Perfekt eftermiddagshygge efter en lang arbejdsdag og inden man skal hente børn. En time hvor man får mulighed for at sludre med andre bloggere og lige får catchet op på det nyeste indenfor dette univers, jeg jo nu har været en del af i næsten syv år.

Før i tiden var jeg til utrolig mange events. Man vil jo gerne være med til det hele, og jeg skulle eddermame ikke gå glip af noget! – jeg havde jo en blog, der skulle fyldes ud med lækre billeder.

Men så begyndte det at presse med tiden. For med en lang arbejdsuge + et barn der skal afleveres og bringes, så er det at være alenemor ikke lig med alverdens frihed. Så nu om dage er jeg kun til events, som kan presses ind. Som fx ind i de få minutter hvor jeg har fri fra arbejde og inden børnehaven lukker.

Og det er simpelthen så dejligt at komme afsted, når det endelig sker! Jeg elsker at snakke med folk i branchen og som sagt få catchet op. Og hvad er branchen så helt specifikt, spørger du. Well, den er sindssyg bred, når det kommer til mit line of work her i denne virtuelle online verden, som jeg er i. Der er journalister, bloggere, fashionistaer, magasiner, mad-afficionados, modeller, sælgere, reklamefolk…you name it! Det er fantastisk spændende. Og jeg kan mærke jeg blir fyldt med energi af at snakke med alle disse mennesker. Nuvel, en del af det er small talk og overfladisk kindkysseri. Det skal jeg ikke benægte. Men inde under alle disse facader, er der altså også virkelig dedikerede og talentfulde mennesker. Som har rigtig fed energi og drive. Det er enormt inspirerende.

Og så er der også gode drinks! For mig er det en mega fed måde at få lidt mommytid lige imellem hårdt arbejde på arbejde og almindelig arbejde på hjemmefronten med en fem-årig der skal hentes, fodres, bades, puttes + alt det løse.

Skriv et svar